BørneIntra v2.19.1

Opslagstavle

Dato   
   
  • Forældreinfo 10.04.20

     

    Kære Forældre i Midtbyens Børnehus

    Så nærmer dagen sig snart, hvor vi lige så stille åbner op igen for vores institutioner.

    Den kommende hverdag bliver anderledes end den hverdag vi havde inden Corona, helt præcist hvordan kan vi endnu ikke helt sige, da vi ikke ved det, men vi arbejder hårdt på at skabe os et overblik.

    Med det vi ved er, at vi skal overholde sundhedsstyrelsen retningslinjer og det samme kommer til at gælde for jer.

    Derfor arbejder vi lige nu i at finde ud af hvordan dette så ret faktisk kommer til at se ud og vi vil informere over BørneIntra, når vi har nyt.

    Det vi kan sige nu er at vuggestuerne åbner op igen torsdag den 16.4 og børnehaverne fredag den 17.4.

    Dagene op til vil der være nødpasning for de som har behov for det og falder inden for de retningslinjer der er for nødpasning. Tidligere udsendte retningslinjer gælder stadig for nødpasning og har man et behov meldes det ind til Viceleder Merete Holmgaard, med en besked over BørneIntra.

    Det vi allerede ved er, at vi skal sørge så vidt muligt for, at fordele og sprede børnene i mindre grupper. Hvordan vi skal gøre det vil medarbejderne arbejde med og der vil komme information ud omkring det når vi er klar.

     

    Det I allerede kan begynde på og ikke mindst tænke over er følgende:

    • Der vil komme en særskilt besked ud om at melde på BørneIntra omkring Komme/Gå tider på jeres barn. Disse skal udfyldes fordi det er den eneste måde hvorpå vi kan se hvilke børn der kommer og ikke kommer. Fremmødet af børn vil være vores guideline for måden at planlægge dagen. Derfor er dette utroligt vigtigt. Der kommer en særskilt besked, når I skal registrere jer og gør man det ikke står barnet til ferie.
    • Ved for stor et indryk på samme tid F.eks. omkring kl. 8 vil I kunne blive henvist til andre tider at aflevere på således vi ikke bliver for mange på samme tid i institutionen.
    • Lære jeres børn hvordan de vasker rigtigt hænder, hvis ikke I allerede gør det. Det vil hjælpe os meget.
    • Der bliver ingen morgenmad i nogle af afdelingerne. I skal have spist hjemmefra. Dette for at vi hurtigt og sikkert kan sprede børnene ud, allerede tidligt på dagen.
    • At I bruger så lidt tid som muligt inde i institutionen.
    • At det kan være den samme forældre der både henter og bringer barnet hver dag, for at mindske smitte risiko.
    • Har barnet de mindste syntomer på sygdom skal det ikke komme. Medarbejderne vil også være mere opmærksomme og reagere hurtigt ved mistanke om sygdom.

     

    Endvidere vil vi opfordre jer kraftigt til at læse det som sundhedsstyrelsen har sendt ud til jer over E-boks. For dem af jer der ikke lige har set det har vi også vedhæftet brevet i denne besked.

    Vi glæder os meget til at komme i gang igen, selv om det bliver i lidt andre omgivelser end vanligt.

    Vi håber meget på jeres opbakning i dette, da vi også er stillet over for mange nye retningslinjer og en ny praktik i løbet af dagen, som skal løses i vores kommende hverdag.

     

    Med venlig hilsen

     

    Casper Bach Christensen                    Merete Tranberg Holmgaard

    Leder                                             Viceleder

    Midtbyens Børnehus                          Midtbyens Børnehus

     

    Video fra Sundhedsstyrelsen omkring genåbningen. Lavet til børn

    https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Film_-Corona-nyt---Saadan-gaar-vi-i-boernehave-igen?fbclid=IwAR2NgSwfAGtUl0bgBCRHXO6bLktiSF-o32bgGZrgGKHPpf6SzIP5H7kJ1Ow

     

    Link til besked til fra sundhedsstyrelsen

    https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Genaabning/Brev-til-foraeldre-i-forbindelse-med-genaabning.ashx?la=da&hash=D17DDE2F630A16B773DC525E136B28CA2A706DA5

    10-04-2020 -
  • Opslagstavleikon

    Sundhedsstyrelsens anbefalinger

    Sundhedsstyrelsens anbefalinger er oversat til 7 sprog. De kan tilgås her:

    https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Gode-raad-til-beskyttelse-mod-coronavirus-COVID-19-oversat-til-syv-sprog

    17-03-2020 - 31-05-2020