BørneIntra v2.19.1

Filosoffen

Gl. Struervej 107500 Holstebro

Tlf.: 96116350

Daginstitutionen Filosoffen

institutionsfoto.

Daginstitutionen Filosoffen er normeret til 148 børn. 36 vuggestuebørn og 112 børnehavebørn hvoraf de 12 pladser er reserveret til børn med særlige behov. Børn til disse pladser visiteres gennem Videnscentret i Holstebro kommune.

I Filosoffen har vi stor fokus på det inkluderende miljø og den filosofiske tankegang.

 

Mål og værdier for børn i Daginstitutionen Filosoffen

 

 

Vores hensigt er, at de børn der har gået i Filosoffen, har et fundament bestående af følgende kompetencer:

 

  • Børn som er filosoferende. Børnene er undrende, spørgende, nysgerrige og eksperimenterende
  • Børnene er social kompetente med en social accepteret adfærd, så de kan indgå i fællesskaber. De har en begyndende forståelse for og accept af forskelligheder
  • Børnene har opnået troen på egne evner, og føler sig værdifulde
  • Børnene er blevet udfordret på deres grundmotoriske udvikling, så deres kompetencer og potentialer er blevet udnyttet optimalt
  • Børnene har et udviklet sprog
  • Børnene tør og vil gerne udtrykke deres kreativitet

 

Vi arbejder med ”De Utrolige År” – dagtilbud (DUÅ)

 

Målet med programmet ”DUÅ-dagtilbud” er, gennem et samlet pædagogisk projekt, samt en tidlig og forebyggende indsats, at øge daginstitutionens mulighed for at:

  • reducere uønsket adfærd i børnegruppen
  • inkludere flere børn med særlige behov

 

Målet med programmet er også, at styrke pædagogernes kompetence til:

  • at forebygge og håndtere adfærdsvanskeligheder i daginstitutionen
  • at styrke samarbejdet mellem daginstitution og forældre
  • at arbejde med positiv gruppeledelse gennem proaktive udviklingsstrategier

 

Læs mere om ”De Utrolige År” i pjecen under vigtige dokumenter.

 

Filosoffen har en meget stor legeplads, hvor der er rig mulighed for udfoldelse. Vi lægger vægt på, at børnene har et sundt udeliv. 

 

Filosoffen har et udvidet samarbejde med VIA University College Holstebro.

 

I Filosoffen er der frokostordning. Der leveres dagligt mad fra kantinen på VIA University College. Varmt mad fire gange om ugen og smør-selv én gang om ugen.

Derudover kan der tilkøbes eftermiddagsmad - også lavet af kantinen på VIA University College.

Maden er overvejende økologisk.
 

Filosoffen ligger tæt på centrum.