BørneIntra v2.19.1

Vuggestuen Platanvej

institutionsfoto.

Velkommen til Vuggestuen Platanvej

 

Om vuggestuen Platanvej

Vuggestuen Platanvej er en vuggestue, beliggende i hjertet af Holstebro, tæt på byen, rådhuset, p-huset og biblioteket. Vuggestuen består af 3 grupper med plads til 13 børn på hver.

Vuggestuen Platanvej er en del af Midtbyens Børnehus som består af 4 afdelinger. At være et område som Midtbyens Børnehus, betyder at vi er 4 afdelinger med fælles ledelse. Sammen er vi et stærkt fællesskab, men vi prioriterer også at bevare de små enheder, hvilket giver tryghed og nærvær for børnene. Ud over vuggestuen Platanvej, er Børnehuset Kærnen, Skovbørnehaven Nibsjerghus og Børnehaven Helgolandsgade også en del af Midtbyens Børnehus.

 

Dagligdagen i vuggestuen

Kl. 6.30 åbner Vuggestuen Platanvej hvor vi serverer morgenmad frem til kl. 7.30.

Kl. 7.45/8.00 går vi ud på vores grupper.

Kl. 8.30 spiser vi knækbrød og frugt.

Kl. 9.00 starter formiddagens aktiviteter.

Kl. 10.30 spiser vi frokost. (Kan være anderledes for de yngste)

Efter frokosten puttes mange af børnene. (Kan også være anderledes for de yngste – vi tager selvfølgelig individuelle hensyn)

Kl. 14.30 spiser vi frugt og eftermiddagsmad.

Kl. 15.30 begynder grupperne at samles.

Kl. 17.00 Vuggestuen lukker

Om fredagen lukker vuggestuen kl. 16.00

 

Madordning

Vi har frokostordning, som man bliver en del af når ens barn er meldt ind i vuggestuen. Vi har en ernæringsassistent der laver maden og vi følger Holstebro Kommunes kostpolitik samt de 7 kostråd. Til formiddag- og eftermiddag har vi en forældrearrangeret madordning, som er en frivillig madordning. Her serveres frugt og brød eller lign. formiddag og eftermiddag. I skal altså ikke medbringe mad til jeres barn, med mindre i vælger ikke at være med i formiddags- og eftermiddagsordningen. Læs mere om madordninger her

 

Hvad skal medbringes til mit barn

I vuggestuen har vi krybber og barnevogne som børnene sover i, alt efter alder og behov. Vi har dyner, puder, seler, bleer mm. Som forældre skal i sørge for at barnet har skiftetøj, samt overtøj efter årstiden. Om sommeren følger vi rådene fra Sundhedsstyrelsen om solbeskyttelse og der informeres i institutionen.

 

Hvordan melder jeg mit barn ind i vuggestuen

Du kan skrive dit barn op til vuggestue allerede den dag det bliver født. Læs mere om at skrive barnet op her

Når dit barn er meldt ind i vuggestuen, vil vi tage kontakt til jer. Den første kontakt sker ved at vi sender et velkomstbrev til jer i e-boks. Her vil vi informerer om hvilken stue dit barn skal på, samt andre praktiske informationer. I velkomstbrevet vil der fremgå et telefonnummer til personalet på stuen, hvor I kan aftale tid til et besøg.

Barnet starter i børnehave d. 1. i den måned barnet fylder 3 år. I Midtbyens Børnehus kan vi tilbyde Skovbørnehaven Nibsbjerghus, Børnehaven Helgolandsgade og Børnehuset Kærnen. Læs mere om Skovbørnehaven Nibsbjerghus her og Læs mere om Børnehaven Helgolandsgade og Læs mere om Børnehuset Kærnen her

Læs mere om hvordan du skriver dit barn op til børnehave her

 

Opstart i vuggestue

En helt ny verden åbner sig for barnet, hvilket for nogle børn kan opleves som lidt af en omvæltning. Vi gør alt hvad vi kan, for at give barnet den bedste opstart. Som en del af indkøringen, er det optimalt for barnet, med nogle korte dage den første tid og det er derfor en god ide som forældre at påregne tid til indkøring. Ved første besøg i vuggestuen kan I aftale nærmere omkring indkøringen med personalet på stuen.

 

BørneIntra

BørneIntra er Holstebro Kommunes fælles kommunikationsplatform. Her vil relevante informationer fra fx ledelsen kunne læses og personalet vil ugentlig skrive om børnenes dagligdag, hvor der også vises billeder, selvfølgelig i overensstemmelse med GDPR. Alle forældre får en kode til BørneIntra tilsendt sammen med velkomstbrevet.

 

Særlige lukkedage og feriepasning

I Holstebro Kommune er der hvert år 5 uger med fællesferiepasning. Heraf er der 3 lukkedage: 5. juni, 24. og 31. december hvor der ikke er mulighed for pasning. De andre uger er fordelt på året. Læs mere om ferie i Holstebro Kommune her .

I Midtbyens Børnehus vil fællespasningen som udgangspunkt foregå i BUM, Mejdal. Hvis antallet af børn der skal passe er meget få, kan pasningen blive rykket til en anden institution i byen. Der vil i god tid op til hver feriepasningsperiode, blive sendt en forespørgsel på BørneIntra, om behovet for pasning.

 

Betaling

 Læs mere om priser og tilskud her

 

Åbningstider

Mandag 6.30-17.00

Tirsdag 6.30-17.00

Onsdag 6.30-17.00

Torsdag 6.30-17.00

Fredag 6.30-16.00

 

Mulighed for 35- timers plads

Alle institutioner i Holstebro Kommune har mulighed for at tilbyde en modulplads. Pladsen er til dem der ikke har behov for pasning mere end 35 timer i ugen og dermed får mulighed for nedsat forældrebetaling.  Læs mere om modulplads her

I Vuggestuen har vi 5 pladser. Hvis du ønske en 35-timers plads til dit barn, er du velkommen til at kontakte Anja på tlf.: 96115952 eller skrive en besked på BørneIntra. Hvis ikke der er en ledig plads, er der mulighed for at blive skrevet op på venteliste.

 

Deltidsplads til børn af forældre på barselsorlov

Læs mere om deltidspladser til børn af forældre på barselsorlov

 

Kontaktoplysninger

I er altid velkomne til, at kontakte os for flere informationer, på et af nedenstående telefonnumre:

Vuggestuen: 96116775

Leder Casper Bach Christensen: 96116771

Viceleder Merete Holmgaard Tranberg: 96115951

Sekretær Anja Meyer Lørup: 96115952