BørneIntra v2.19.1

Skjoldgårdens Børnehus

institutionsfoto.

Skjoldgårdens Børnehus er een af fire afdelinger under Firkløveren. Alle fire afdelinger er certificeret Sangglad institution gennem Sangens Hus. Sang er en nøgle til kulturel forståelse af traditioner, historie og fælles oplevelser og samtidig er den forbundet med kroppen. For børn kan sangen være et sprog, som åbner verden på en ny måde. Sangen er vejen til glæde, fællesskab og gode børneliv.

Skjoldgårdens Børnehus er placeret tæt ved et stort parkområde med skov, bæk og sø, og vi har kun 5 - 10 minuts gang til bybussen, der går mod byen hvert 15 minut.

Fra august 2019 - juli 2021 er der madordning for hele børnehuset - der betales for madordning sammen med betaling for pasning.

 

Vi er en institution med gode lyse lokaler og mange små legerum, og en dejlig nyrenoveret legeplads med frugttræer og en ”skov”.

 

Skjoldgårdens Børnehus er en aldersintegreret daginstitution med 45 børn i alderen 0-6 år fordelt på 2 vuggestuegrupper med ialt 22 børn og èn børnehavegruppe med 23 børn.

 

Institutionen har pt. 6 pædagoger, 2 medhjælpere, 1 pædagogstuderende samt en pedel ansat.

Ud over dette er der, i perioder tilknyttet andre praktikanter

 

Det er vigtigt for Skjoldgården, at bruge de fordele der ligger i at være en integreret institution. Børnene skal kunne mødes på tværs af alder og lære af hinanden.

Derfor skal der være stor åbenhed i personalegruppen, og et godt samarbejde i hele huset.

Når vi planlægger det pædagogiske arbejde, tages der udgangspunkt i læreplanerne og det der optager og interesserer børnene.

Børnene skal have mulighed for, at undersøge, opleve og fordybe sig i forskellige aktiviteter og lege, både ude og inde, så de derigennem får stimuleret fantasi, kreativitet og nysgerrighed.

  • Støtte børnene i at finde gode kammerater, og i at fungere godt i samværet med de andre børn.
  • Skabe trygge rammer, drage omsorg for og have tid til det enkelte barn.
  • Bruge de fysiske rammer ude og inde, så børnenes naturlige lyst til bevægelse og leg tilgodeses.

 

Hverdagen tilrettelægges således, at børnene får det bedst mulige afsæt for at udvikle sig til harmoniske og livsglade børn, der har mod på positivt samvær med andre mennesker. Glade og opmærksomme børn, der er nysgerrige på livet og gerne vil lære.

 

De voksne i institutionen er lydhøre i samværet med børnene, og understøtter hvert enkelt barns udviklingsmuligheder gennem lærerige alderssvarende udfordringer og sjove oplevelser. De voksne støtter også barnet i positivt samvær med de andre børn, og i selv at lære at mestre de problemer der opstår.

 

I arbejdet med at sikre alle børnene de bedste muligheder for et varieret  sprog samt en veludviklet begrebsverden finder vi det meget påkrævet at gå meget systematisk frem. Vi arbejder meget tematisk med sproget, dette sker bl.a i sproggrupper samt ved ”dialogisk læsning”