BørneIntra v2.19.1

Wagnerhus (Wagnerhus)

institutionsfoto.

WAGNERHUS er en legeplads i livet for børn i alderen 0 - 6 år. Wagnerhus er normeret til godt 90 børn, og de er fordelt på 3 vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper og én specialgruppe.

 

Wagnerhus har siden 1. 2. 2017 indgået i et ledelsesfællesskab med institutionerne Børnehaven Ellebæk og Måbjerghus.

 

I Wagnerhus stræber vi efter at skabe et børnemiljø, som fremmer det enkeltes barn trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi er et mangfoldigt hus, hvor der er plads til alle personligheder. Hos os er der stor mulighed for, at finde og udvikle venskaber på tværs af alder og grupper, og det er vigtigt for os, at alle vores børn oplever sig som anerkendte og aktive deltagere i fællesskabet.

 

I Wagnerhus har vi en sal. Salen er vores hjerterum. I salen er der plads til begejstring og alle kan være med. Salen er med til at skabe sammenhæng og fællesskab i institutionen. I salen har vi de bedste betingelser for til at arbejde med de pædagogiske læreplaner: Børnenes personlige- og sociale kompetencer styrkes. Der er rig mulighed for at arbejde med krop og bevægelse, og de pædagogiske aktiviteter giver børnene mulighed for at eksperimentere, og afprøve sig selv i forskellige udtryksformer.

 

Hver fredag samles alle børn og voksne til fredagssamling i salen. Vores fredagssamling er med til at skabe Fællesskab. Den er Livgivende, og der er masser af plads til Begejstring og Kreativitet.

 

I Wagnerhus stræber vi efter at værdierne: Faglighed - Fællesskab - Liv - Begejstring - Kreativitet bliver en integreret i daglig pædagogisk praksis. I Wagnerhus arbejder vi aktivt med den anerkendende tilgang ud fra principperne i De Utrolige År (DUÅ). DUÅ har til formål at udvikle redskaber, der kan styrke personalets positive relationer til børnene og skabe positive læringsfællesskaber. Det er vigtigt at børnene i Wagnerhus kommer ud under åben himmel. I Wagnerhus arbejder vi målrettet med Grønne Spirer aktiviteter, således vi en gang om året kan hejse Friluftsrådets Grønne Flag til tops.

 

Velkommen til Wagnerhus